top of page

VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitetscenter og indbefatter statsstøttede oplevelsescentre, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser.

 

Videnspædagogiske aktivitetscentre er med sine formidlingsaktiviteter med til at bygge bro mellem forskning og undervisningssektoren og ”familien Danmark” i bred forstand.

MC_skoleforløb -3.jpg

Læring gennem aktiv deltagelse

VPAC’erne rummer både udstillinger samt tilbyder en bred vifte af formidlingsaktiviteter af international standard. Aktiviteter, der bygger på børn og voksnes aktive deltagelse og på nye formidlingsteknikker. Dette gør formidlingen dynamisk, fremsynet og spændende.

 

Nye læringsformer – i tæt samspil med undervisningssektoren

En væsentlig del af aktiviteterne er målrettet undervisningen i grundskolen og ungdomsuddannelserne. Undervisningen foregår i et uformelt læringsmiljø – i tæt samspil med undervisningssektoren.


Klik her og læs mere om VPAC.

Middelaldercentret

Middelaldercentret i Nykøbing F. har gennem mere end 30 år formidlet nordisk middelalderkultur til skoler, gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner, og til besøgende fra ind- og udland.

I rammerne af købstaden Sundkøbing demonstreres og fortælles bl.a. om søfart, markedshandel, håndværk og forsvar. I Teknologiparken kan man stifte bekendtskab med middelalderens opfindelser og mekaniske nyskabelser, og i Den Magiske Skov møder man skikkelser fra folketroen. De mægtige krigsmaskiner, bliderne, demonstreres dagligt, og feltet byder på diverse prøv-selv-aktiviteter, og næsten hver dag afvikles storladne turneringer. Tilgangen er eksperimenterende og vi fokuserer på 1400-tallets teknologi og håndværk. 

 

Middelaldercentret tilbyder en bred vifte af aktiverende forløb, primært rettet mod undervisningsgrupper. Byens befolkning består af specialuddannede erfarne formidlere, der i rollen som f.eks. rebslager, smed, trædrejer eller klædefarver giver deltagerne en indføring i dagligdagen i de danske byer i starten af 1400tallet. Pædagogiske aktiviteter tilpasses den enkelte gruppes alderstrin og forudsætninger.

Blide_MC10.jpg
bottom of page